Sådan måler du din fedtprocent så nøjagtigt som muligt
|

Sådan måler du din fedtprocent så nøjagtigt som muligt

Der kan være mange grunde til, at man gerne vil kende sin fedtprocent. Måske har det lige været december eller man har haft en anden periode, hvor det søde og usunde har fyldet mere, end hvad samvittigheden kan bære. Det kan også være i forbindelse med en kostomlægning, hvor man gerne vil kende sit udgangspunkt eller finde ud af, om man er på rette vej eller ej. Uagtet så er det rart at kende sin fedtprocent, hvis man går op i træning og en sund livsstil.

Det behøver hverken at være svært eller dyrt at måle sin fedtprocent. Det kan gøres derhjemme og på ganske få minutter kan du få en fornemmelse af, hvad din fedtprocent er.

I dette indlæg får du tre måder, hvorpå du kan måle din fedtprocent. Alle har deres fordele og ulemper og du kan så have det med i dine overvejelser, så du vælger den type fedtprocentmåling, der passer bedst til formålet.  

DEXA- / DXA-scanning

En DEXA-scanning er den mest nøjagtige måde at måle ens fedtprocent på. Det er samtidig også den måde, der er mest omfangsrig.

En DEXA-scanning foregår i en særlig maskine, der via røntgenstråler måler din kropskomposition, herunder bl.a. fedtprocent og knogletæthed. Du får bl.a. data på din totale fedtprocent, fedtmasse og fedtfri masse.

En DEXA-scanning har også den fordel, at du får data på, hvor fedtet på din krop sidder. Kroppen bliver inddelt i en række områder (torso, ben, arme m.v.) og hver kropsdel bliver analyseret separat.

En anden stor fordel ved DEXA-scanningen er, at den viser fedtmængden omkring dine indre organer. Altså det såkaldte ”usynlige” og farlige fedt. Denne type fedt er ofte associeret med kardiovaskulære problemer og diabetes 2.

Ulempen ved en DEXA-scanning er prisen. Det koster i omegnen af 2.000 – 3.000 kroner at få foretaget scanningen hos en af de private klinikker og privathospitaler, der tilbyder det. Du kan bl.a. få foretaget en DEXA-scanning hos Privathospitalet Mølholm eller Aleris-Hamlet.

Fedttang

En fedttang er et særligt stykke værktøj, som du kan bruge til at knibe rundt om din hud. En fedtprocentmåling med en fedttang giver et mindre nøjagtigt resultat end en DEXA-scanning gør det. Til gengæld kan det gøres billigt, på ganske få minutter og efter forgodtbefindende. Fedttangen koster ca. 50 kr. og kan købes hos en webshop eller i en sportsbutik.

Når du måler din fedtprocent med en fedttang, så er det vigtigt, at du tager en række ”prøver” forskellige steder på din krop. Det anbefales, at du kniber på 4 til 6 forskellige steder, heriblandt dine triceps, skulderblade, på siden af maven og lægge. Du bør ikke knibe sammen omkring et område med store muskler, da det kan give et unøjagtigt resultat.

Når du har foretaget selve målingen, skal du indtaste dine værdier i en formular, der så udregner din fedtprocent for dig.

Billede

Den absolut nemmeste og billigste måde at måle din fedtprocent på, er ved at orientere dig mod nedenstående billede. Dette er samtidig også den mest unøjagtige af de tre måder at måle sin fedtprocent på. Til gengæld er det gratis.

Er din fedtprocent lidt for høj?

Hvis din fedtprocent viser sig at være lidt for høj til, at du er tilfreds med det, så er løsningen heldigvis ikke for langt væk. Helt generet handler det om at spise rigtigt og dyrke motion, så du kan forbrænde det overskydende fedt.

Sørg derfor for at skære ned på sukker, alkohol og kulhydrater og spis solide måltider, der har en høj procentandel af protein i sig.

Find også en motionsform, som du er glad for og skru op for intensiteten. Yoga, løb, cykling, svømning og styrketræning er alle gode måder at forbrænde kalorier på, så du gradvist kan reducere din fedtprocent.

Savner du inspiration til, hvordan du skal komme i gang, så kan et løbebånd måske være sagen. Et løbebånd giver dig den fleksibilitet, at du selv bestemmer, hvornår du vil træne og med hvilken intensitet, du vil gøre det. Du er uafhængig af vejret og kan således planlægge din motion, så den passer ind i dine daglige rutiner.

Et løbebånd giver dig den fleksibilitet, at du selv bestemmer, hvornår du vil træne og med hvilken intensitet, du vil gøre det. Du er uafhængig af vejret og kan således planlægge din motion, så den passer ind i dine daglige rutiner.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *